fbpx

Hvordan bruger man en taleskriver?

Hvordan bruger man en taleskriver?

LIGE NU: CHAMPAGNE KAMPAGNE! SÆRPRIS! SE MERE HER!

Det er ingen skam at bruge en professionel taleskriver – selv præsidenterne gør det.

Lyden af metal, der slår først tøvende, så insisterende, mod et glas. Folk vender blikket mod lyden, som afløses af en stols skraben over gulvet, da den rykkes ud. Småmumlen går over i forventningsfuld tavshed, og en stemme rømmer sig og fortsætter: ”Jah, nu er jeg jo ikke den store taler…”

En god tale løfter altid en fest og kan være en meget personlig gestus. Men hvad så, hvis man ikke er vant til at skrive taler? Hvis man ikke ved, hvor man skal starte? Ja, så kan man bruge en professionel taleskriver.

Hvordan får man hjælp til at skrive en tale?

Hvis du skal holde en tale, som jeg skal skrive for dig, så starter det hele med et interview. Det kan sagtens foregå over telefonen. Jeg skal simpelthen vide – jah, en hel masse. Det er en samtale, der tager mellem 20-40 minutter, hvor jeg på ustruktureret vis spørger ind til f.eks.:

  • Hvem er talen til?
  • Hv-spørgsmål: Hvem skal den holdes til, hvad er anledningen, hvor skal den holdes, hvornår?
  • Hvad vil du gerne sige?
  • Hvad er hovedbudskabet?
  • Hvilke anekdoter kan du komme med?

Oftest skal talen handle om en anden person, og så skal jeg vide mere om ham eller hende.

  • Hvad er jeres relation?
  • Hvordan er jeres forhold?
  • Hvad vil du gerne sige til ham/hende?
  • Hvad håber du på for ham/hende/jeres forhold?
  • Hvad byder fremtiden på?

Et koncept sætter rammerne

Det hjælper altid meget at få konceptet på plads. I denne sammenhæng er et koncept rammen for talen. Jeg har f.eks. taget udgangspunkt i et digt, en vittighed, et eventyr, en kontrast og en bageopskrift i nogle af de taler, jeg har skrevet gennem tiden. Når først konceptet er på plads, skriver talen næsten sig selv. Måske bliver jeg inspireret af noget, du siger undervejs, eller måske opstår konceptet først, når jeg går i gang med at skrive. Måske har du selv en ide – så bruger vi den. (Hvis den er god.)

JEG er det usynlige skrivespøgelse – det er DIN tale

Som taleskriver er man ghostwriter. Det betyder, at selvom det er mig, der skriver talen, så er det DIN tale. Det er dine ord, dine anekdoter, dit budskab, og det er jo også dig, der afleverer den.

Jeg kunne ikke skrive talen uden dig. Fordi det er din tale, lægger jeg stor vægt på ret præcist at bruge dine egne ord, så talen kommer til at lyde som dig. Er der udtryk, du ofte bruger? Talemåder? En særlig talestil? Kunne du aldrig finde på at bande – eller bander du meget? Den slags lægger jeg mærke til. Ved at skrive talen i dit ”sprog”, sørger jeg for, at din tale vitterligt bliver din.

A toast – not a roast

Når jeg skriver en tale, lægger jeg altid vægt på at den er k/ærlig og handler om personen. Den må gerne have bid, men vi bider ikke så hårdt, at det knaser. Vi må meget gerne drille folk lidt, hvis du vel og mærke, er typen, der gør den slags, men det skal altid være, så hovedpersonen føler sig grinet med og ikke ad. Humor er et fantastisk virkemiddel både til at få publikum med, men også at få sagt noget tungt på en let måde. Samtidigt er det vigtigt, at intentionen er klokkeklar, så dét, der skulle være sjovt, ikke hænger i luften og bliver akavet, men at humoren netop bliver opblødende eller forløsende.

Kød på!

Og så skal jeg bruge alle dine anekdoter. Dem, som siger noget om personen eller jeres forhold. Det er her, at talen virkeligt bliver personlig. Det er i familiehistorierne og minderne og dine små fortællinger, at guldet gemmer sig.

En tale skal høres ikke ses

Man skriver en tekst forskellige alt efter om den skal ses (altså læses) eller høres. Fordi dit publikum skal lytte til din tale, skriver jeg den, så den passer til at blive læst op.  Det betyder bl.a. at jeg bruger billedsprog og gentagelser. Helt praktisk læser jeg selv talen op mange gange undervejs, mens jeg skriver den, så jeg sikrer mig, at det lyder godt – og er nemt at sige. Samtidig skal talens længde være passende og rytmen være rigtig.

Faktatjek og oplæsning

Inden talen er helt færdig, fakta-tjekker jeg detaljerne med dig. Her spørger jeg også ind til de ting, som gør talen personlig: Hvis du bliver kaldt ’morbror’ vil det være underligt, hvis jeg bruger ’onkel’, osv. Når talen er færdig, læser jeg den højt for dig, så du kan få den fulde oplevelse af at høre den, som jeg har tænkt, at den skal holdes. Herefter tager vi evt. en kort revideringsrunde, hvor vi retter til, hvis der er enkelte sidste ting, du studser over eller noget, jeg har misforstået.

Øv dig i at læse talen op

Når du får talen, typisk tilsendt per mail, anbefaler jeg, at du går hen et uforstyrret sted, og læser den højt for dig selv et par gange. Ja, man må godt læse en tale højt. Der er ingen, som kræver, at man skal lære den udenad. Det er dog meget vigtigt, at du kender talen godt, så du på forhånd ved, hvor du skal lægge trykket, og hvor du forventer at skulle holde pauser, så folk kan grine færdigt, eller hvis en pointe skal stå særligt stærkt.

Gode råd, når du skal holde tale

Det er helt almindeligt at blive nervøs, når man skal holde en tale, især hvis man ikke er vant til det. Mine fem bedste råd, til dig, som skal holde en tale, er:

1.     Træk vejret roligt.

2.     Træk vejret roligt.

3.     Træk vejret roligt.

4.     Tal langsomt og holde pauser undervejs.

5.     Hold tommelfingeren, udfor dér i teksten, du er nået til, og kik op ind i mellem.

Hjælp til at øve talen

Jeg hjælper dig også gerne, hvis du har brug for hjælp til selve det at holde talen. Du holder simpelthen talen for mig, eventuelt over telefonen selvom det er bedst live. Så får du konkret og handlingsanvisende feedback. Jeg bygger dig op, og giver dig gode råd efter behov. Det kan handle om tempo, intonering, volumen, kropsstilling, vejrtrækning, mental træning – osv.

Selvfølgeligt kommer det an på så meget, men tager mig cirka to timer at skrive en tale, inklusive interview. Hertil kommer eventuel bistand til selve afholdelsen af talen.

Yderligere inspiration

Her er inspiration i tre (meget forskellige) taler, jeg godt gad have skrevet.

Nogle gange rammer man plet uden at sigte: Kronprinsesse Marys tale til HKH Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag

Good riddens to that freeloading bastard: John Cleese mindetale til Graham Chapman

 When they go low, we go high: Michelle Obamas tale til Demokraternes konvention 2016