Min mand og jeg kom kørende forbi et kæmpe billboard med to letpåklædte strippere med gigantiske silikonebryster.
“He-he-he, se der”, sagde min mand.
“Øhh, hvad er det præcis, jeg skal se?”, spurgte jeg.
“Der er en stavefejl!”.
Nu er min mand givetvis mere opmærksom på korrekt sprogbrug og grammatik end de fleste, men det er et fint eksempel på, at ens budskab kan fortabe sig, hvis der ikke er læst korrektur.
Ved en venindes ph.d.-forsvar lagde censoren – en af verdens førende forskere på sit felt – en PowerPoint slide op med fem punkter, hver af en sætnings længde.
Jeg fandt fire fejl. En kommateringsfejl, en slåfejl, en stavefejl og en bøjningsfejl.
Denne censor er professor emeritus og fungerende rådgiver for ministeren med en lang række betydningsfulde forskningsresultater og publicerede artikler bag sig. Han er utvivlsomt klog. Bevares, han kan være kommet hurtigt ud af døren, men tilbage står, at selv om han er fagekspert, er han ikke korrekturlæser.
Ligeså i mange virksomheder, hvor det typisk er specialister eller fageksperter, som skriver det, der skal skrives. Man ræsonnerer, at de, som ved mest om en virksomheds kerneområder eller nøglefunktioner, også er dem, som skal skrive om disse ting.
Det bliver således eksperter, der forfatter tekster såsom procedurebeskrivelser, nyhedsbreve, produktbeskrivelser, HR-værktøjer, artikler, hjemmesider og blogs. Det er ikke helt uproblematisk. Ofte betyder det nemlig, at det sproglige niveau ikke matcher det faglige niveau.
Det er sjældent, at man som fagekspert eller teknisk specialist har fokus på sprog og kommunikation. Samtidig kan interne skribenter være så fagligt stærke, at de antager, at alle andre ved (næsten) lige så meget om stoffet. Så bliver teksten indforstået; de glemmer at forklare sammenhænge og de grundlæggende principper, som et givent argument bygger på.
Indhold og sprog skal helst gå op i en højere enhed. Tekstens budskaber skal formidles klart og to the point. Ordvalg og sproglig kompleksitet bør altid tilpasses målgruppen, og både stil og tone tilpasses tekstens kontekst. Og så skal retstavning og grammatik sidde lige i skabet, samtidig med at der skal være konsekvens i ordvalg, brug af forkortelser osv.
Når en tekst er sprogligt klar, korrekt og konsistent samt tilpasset målgruppen og den kontekst, den skal indgå i, understøtter den både kerneaktiviteterne og de forretningsmæssige mål. Så signalerer man professionalisme og seriøsitet.
Uanset om man er stripper eller professor.
Jeg kalder det sprogoptimering. Det kan du læse mere om her: Sprogoptimering er for de hjerteløse.
